Pædagogik
Involveringspædagogik
Mennesket er unikt, kreativt og socialt. Det er et selvrealiserende, rationelt tænkende og et frit handlende individ. Individet er fra naturens side udstyret med en række medfødte behov.
Sikkerhedsbehov
Omhandler behov for stabilitet, struktur og grænser. Sikkerhedsbehovene dominerer over de sociale behov og selvværdsbehovene.
Sociale behov
Handler om behovet for at elske og holde af – og blive elsket og holdt af. Tilfredsstillelsen af de sociale behov indbefatter en gensidig give – og modtageproces. Det er styringen af dette give- og modtageforhold, der er kernen i opdragelsen til social ansvarlighed.
Selvværdsbehov
Handler om menneskets behov for at føle selvværd ved det man arbejder med, foretager sig, eller gør en indsats for, men samtidig er det nødvendigt, at andre viser anerkendelse og respekt for det arbejde eller den indsats, som gøres. Hvis personen ikke slår til i forbindelse med de opgaver, det stilles overfor, kan det blive sværere at holde ud at leve i virkeligheden. Hvis personen ikke kan identificere sig med det arbejde, det udfører eller er tvunget til at udføre, får det heller ikke selvværdsbehovet dækket.
Evnen til at tilfredsstille disse behov er ikke medfødte, men forudsætter en gensidig give- og modtage proces.
Det er en forudsætning, at de basale behov er tilfredsstillet for at opnå indsigt i egen virkelighed. Denne indsigt skal opnås i en vekselvirkning med omgivelserne og derved være med til at give vores unge bedre fremtidsmuligheder. Unge bør igennem opvæksten have haft binding til mindst én ansvarlig voksen.
Som medarbejder skal man bestræbe sig på at lære vores unge at tilfredsstille deres basale behov, lære dem at fungere blandt andre og lære dem at arbejde med og at opleve selvværd.
Det er i involveringsforholdet, at den gensidige vekselvirkningsproces i forbindelse med de sociale behov, tilfredsstillelse, finder sted. Et sådant forhold er karakteriseret ved en ikke-dømmende holdning.
Adfærdsmodifikation
Adfærd er et resultat af det samspil, der foregår imellem individet og dets omgivelser. En positiv adfærdsmodifikation vil øge individets selvværd, idet det får udvidet sit adfærdsrepertoire.
”Megen uhensigtsmæssig adfærd er rimelige konsekvenser af urimelige omgivelser”, Preben Wagner og Mogens Baadsgaard, Adfærdsmodifikation
Baggrunden for adfærdsmodifikation er at finde de positive adfærdsformer, vores unge har. Ved positiv forstærkning af en sådan adfærd, bliver individet motiveret til at indlære en ny og mere hensigtsmæssig adfærd.
Forstærkningsværkstøjer skal kunne identificeres som noget positivt for/af den unge. Det er dermed vigtigt, at vores personale har indsigt i, hvad der kan bruges som forstærkning overfor de unge. Altså hvad, der kan bruges, og hvad der har værdi for vores unge, og hvad de gerne vil opnå. Den positive forstærkning skal være systematisk og ensrettet for ikke at forvirre vores unge. Dvs. den indgår som en planlagt og formuleret behandlingsstrategi.
Modsat vil vi ved uhensigtsmæssig adfærd begrænse vores unges handlemuligheder. Dette bevirker, at vores unge kan se, at bestemte adfærdsformer giver bestemte positive/negative konsekvenser.
Relationspædagogik
Vi er af den opfattelse, at megen udvikling sker via relationer med den unge. Vi finder det derfor vigtigt, at vores medarbejdere har fokus på værdien at kunne arbejde med og indgå i en ligeværdig relation med vores unge.
Ved en ligeværdig relation tillægges begge parters synspunkter, følelser, oplevelser og selvforståelse samme værdi
Det er derfor vigtigt, at vi ser den unge som et ligeværdigt menneske. Vi er bevidste om, at man som medarbejder ikke er ligestillet med den unge, men at man påtager sig rollen som deres vejviser.
I relationsarbejdet møder vores unge medarbejdere, der er autentiske og empatiske og som oprigtigt ønsker at involvere sig i deres liv. Som medarbejder påtager man sig det ansvar, det vil sige at opdrage et ungt menneske. Her er det vigtigt, at vores unge bliver konfronteret med egen adfærd og løbende guides og vejledes mod positiv udvikling. Man skal være bevidst om vigtigheden i at være der for de unge i de svære perioder, der kan opstå i deres liv.
Orpigaq følger en række principper, som man som medarbejder skal tage højde for i opbygningen af relationer mellem voksen og ung.
Konsekvenspædagogik
Konsekvenspædagogikken tager afsæt i eksistentialismens ideer om hver enkelt individs ansvar for egne handlinger og deres konsekvenser. Konsekvenspædagogikken giver hver enkelt ansvaret for egne handlinger og den fulde frihed til at vælge og ændre egne handlinger. Friheden til at vælge skaber forudsætninger for personlig udvikling.
Vi tror på vigtigheden i, at vores unge møder en hverdag, hvor de stilles overfor krav med udgangspunkt i de ressourcer og forudsætninger, som de hver især har. Kravene kræver handling, og vores unge bliver dermed bekendt med, at alle handlinger har konsekvenser/virkninger, positive som negative. Der bør altid være sammenhæng mellem handling og konsekvens/virkning.
Konsekvens er ikke straf eller sanktioner, men logiske følgevirkninger af de handlinger, vi foretager. Medarbejderens opgave er i denne sammenhæng at forberede den unge på, hvilke konsekvenser – også de vidtgående konsekvenser – vedkommendes valg af handlinger har, inden den unge handler.
På Orpigaq arbejder vi ud fra det menneskesyn og den grundholdning, at en række sociale normer, og forståelse af disse, skaber forudsætning for, at man kan fungere i samhørighed med sin omverden.
Forpligtende inddragelse
I tilrettelæggelse af vores unges socialpædagogiske og behandlingsmæssige tilbud, er vores medarbejdere forpligtet til at inddrage de unges viden, interesse og erfaringer på en anerkendende måde. De skal erkende, at de unge besidder en unik viden, som skal bringes i spil. Vores unges konkrete erfaringer og individuelle forhold skal anvendes, så den enkelte oplever ligeværdighed, lydhørhed, respekt og omsorg.