Orpigaqs etiske profil

”Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv, er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig” K.E. Løgstrup, Den etiske fordring

Med vores etiske profil ønsker vi at sætte ord på de etiske grundprincipper og bærende udsagn, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde på Orpigaq. Vores mål er at sikre refleksion og kvalitet i det daglige arbejde samt at udvikle og værne om de gode relationer – til børnene, de unge og deres familie – samt til os selv som medarbejdergruppe.

Det er vores mål, at vores etiske profil – i sin helhed – skal fungere som et refleksionsværktøj, der kan inspirere os til at fastholde dialogen om, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at den enkelte kan udvikle sig, se nye muligheder og opleve en meningsfuld hverdag på Orpigaq. Profilen skal bidrage til at kvalificere den daglige praksis og herunder håndteringen af de etiske dilemmaer, vi står i i vores daglige arbejde og i mødet med barnet, den unge og i vores samarbejde internt.

Orpigaqs etiske profil består af:

Vores mission
Vores bærende udsagn
Vores etiske fundament

Vores mission

Vores mission udgør den fælles referenceramme for vores arbejde og angiver, hvilken opgave vi er sat i verden til at løse – den er vores eksistensberettigelse og udtrykker, hvad der gør os unikke.

Vores mission er:

At skabe rum for at udvikle de unge på Orpigaq til at kunne agere inden for samfundets regler og normer og at give de unge det bedst mulige grundlag for et godt liv og en forstærket forudsætning for at være en del af samfundet i form af styrkede sociale færdigheder, uddannelse eller arbejde.

De bærende udsagn

Vores bærende udsagn i Orpigaq er en række værdi- og holdningsbaserede udsagn og fokuspunkter, der støtter op om de pædagogiske rammer for Orpigaq og dermed sikrer sammenhængen mellem pædagogik og etik. Udsagnene skal ses som bærende opmærksomhedspunkter i forhold til missionen. De skal give missionen retning og krop og pege på, hvordan vi mere konkret tager ansvar for og lever vores mission.

Vores bærende udsagn:

Vi arbejder med nærmeste udviklingszone
Vi skaber en tryg base, hvor den unge får dækket sikkerhedsbehov, sociale behov og selvværdsbehov
Ved at involvere de unge i eget liv søger vi at skabe betingelser for, at den enkelte unge kan udfolde sit potentiale
I processen fra ydre til indre styring møder den unge med- og selvbestemmelse. Vi arbejder ud fra et anerkendende fundament i forhold til den unges værdier og normer
Vi tør tage ansvar og forholder os til den unge uden at være fordømmende.

Vores etiske fundament

De 4 etiske grundprincipper

Vores etiske fundament udgøres af 4 etiske grundprincipper. De 4 principper giver os et fælles sprog at tale om etike og etiske dilemmaer ud fra. De skal ses som refleksionsredskaber til håndtering af de etiske dilemmaer og skal bidrage til at kvalificere og understøtte vores mission.

Princip 1: Hensyn til fysisk og psykisk integritet

Integritet er et latinsk ord for en helhed, der ikke må røres. Det betyder, at der er noget i det enkelte menneskes liv, der ikke må røres eller krænkes. Det, der ikke må krænkes, er det enkelte menneskes opfattelse af, hvad der giver livet mening og kvalitet. Et andet ord for integritet er ’urørlighedszone’. Alle mennesker har en urørlighedszone, der skal beskytte os mod overgreb, både fysisk og psykisk. Hvis denne zone overtrædes – i form af latterliggørelse, fordømmelse, ignorering eller anden form for krænkelse – går vores samlede selvopfattelse ’i stykker’. Hensyn til integritet handler således om måden, vi møder det andet menneske på. Nøgleordene er åbenhed, respekt og nysgerrighed. Vi kan ikke vide, men kun spørge til, hvad det gode liv er for den anden.

Princip 2: Respekt for selvbestemmelse

Princippet om ret til selvbestemmelse skal sikre den enkeltes ret til indflydelse på eget liv. Ret til selvbestemmelse handler om, at ethvert menneske har en grundlæggende frihed til at være med til at træffe beslutninger i forhold til eget liv. Ret til selvbestemmelse er friheden til at udfolde sit potentiale og sine livsdrømme – med tanke og respekt for fællesskabet. Det enkelte menneske vises respekt for sin selvbestemmelsesret, når han får mulighed for at ytre sig, når han bliver set og hørt – og dermed anerkendt. Det er via dialogen og en spørgende, nysgerrig tilgang, at vi kan skabe de bedste betingelser for, at det enkelte menneske kan udvikle sig og udfolde sit unikke potentiale. Selvbestemmelsesprincippet retter vores opmærksomhed mod spørgsmål som: Hvis normer er det, der styrer? For hvis skyld gør vi det, vi gør?

Princip 3: Agtelse for værdighed

At agte det enkelte menneskes værdighed handler om at anerkende det enkelte menneske som uerstatteligt og uendeligt værdifuld. Værdighed er ikke noget, man først skal gøre sig fortjent til gennem en særlig indsats eller noget, man kan opnå i kraft af særlige egenskaber. Værdighed handler således om at blive anerkendt – som menneske – uden forbehold og er et udtryk for, at alle mennesker er lige meget værd. At være ligeværdige er ikke det samme som at være ligestillede. Vi agter hinandens værdighed, når vi søger at være i en ærlig, grænsesættende og empatisk kontakt – når vi taler til og med hinanden (jf. jeg-du forholdet) frem for om hinanden (jf. jeg-det relationen).

Princip 4: Omsorg for det sårbare liv

Det gode liv for det enkelte menneske er sårbart og skrøbeligt. Derfor er opgaven at beskytte det sårbare liv. Vi mennesker lever i en gensidig afhængighed og har magt over hinandens liv. Vi er med til at afgøre, om det andet menneskes liv skal lykkes eller ej – om hans verden skal blive lys eller mørk, tryg eller truende. Vi drager derfor omsorg for menneskets sårbarhed, når vi overvejer, hvordan vi som medarbejder og medmenneske – kan støtte et menneske, der har mistet livsmodet, lidt et nederlag, mistet en pårørende eller er blevet ramt af alvorlig sygdom. Sårbarhedsprincippet retter vores opmærksomhed mod bevidstheden omkring magten i vores relationer – og herunder forholdet mellem tillid og magt: Hvordan tager vi vare på – og forvalter – den magt, vi har i mødet med det andet menneske?