Orpigaqs historie

Orpigaq er en institution oprettet i 2012 for udsatte og sårbare grønlandske unge og er oprindeligt etableret som et projekt med støtte fra Villum Fonden og Oak Foundation.
Projektet var oprindeligt planlagt som et femårigt forløb og havde det mål at skabe et socialpædagogisk behandlingssted i Grønland, således at grønlandske børn fik det behandlingstilbud, de havde brug for i nærområdet.

På baggrund af de positive resultater og den udvikling Orpigaq har medvirket til, for de mest sårbare grønlandske børn og unge, blev tilbuddet tilbage i 2018 gjort permanent og har siden fungeret som et fondsejet tilbud.

Du kan læse den oprindelige projektbeskrivelse herunder:

 

Projektbeskrivelse

For opholdsted i Grønland, Kangerlussuaq

1. Titel

En social indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Et projekt til forebyggelse og reduktion af social udsathed for grønlandske børn og unge i Grønland via opbygning af et socialpædagogisk opholdssted i Kangerlussuaq, hvor der som en del af projektet gennemføres en kompetencegivende uddannelse for de grønlandske medarbejdere, der tilknyttes projektet, så de får akademiuddannelsen i ungdomspædagogik.

2. Projektets formål

Det problem, projektet skal løse, er at finde nye veje i forhold til børn og unge, der er socialt udsatte i Grønland. En problemstilling som indtil nu ikke er blevet løst, og dermed er projektet banebrydende på sit område. Det overordnede formål er:

1. At skabe et socialpædagogisk behandlingssted i Grønland, der gør, at grønlandske børn får det tilbud, de har brug for og ikke skal sendes til Danmark for at få et behandlingstilbud, men kan få et tilbud i nærområdet. Der er massivt behov for et behandlingstilbud.
2. At uddanne grønlænderne til selv at kunne løse deres sociale problemer dels ved konkret oplæring i socialpædagogisk praksis og ved kompetencegivende uddannelse indenfor socialpædagogik. Det skal ske ved konkret og praktisk oplæring i en 5-års periode – og i denne periode vil de tilknyttede grønlandske medarbejdere gennemføre en uddannelse, som kommer til at foregå i Grønland, fordi det vil bidrage til sikring af, at uddannelsen gennemføres. Når projektet er forankret, vil den danske projektledelse og de danskere, der har bidraget til etablering og gennemførelse trække sig ud med henblik på, at der sker en grønlandsk forankring af metoder og kompetencer til at drive et opholdssted professionelt.

Der er én fælles visitation for anbringelser af børn og unge i hele Grønland. Der er aktuelt 6 års ventetid på psykiatrisk udredning af børn, bl.a. fordi der ikke er rammer omkring det. Der er i Grønland aktuelt et stort politisk fokus på udsatte grønlandske børn, så der er ikke tale om at sætte en ny dagsorden, men om at tage hånd om problemstillingen og få den løst på en kvalificeret måde. Andelen af børn og unge i Grønland, der er anbragt uden for deres hjem, er høj: 8-10 procent. I det lys finder en seniorforsker bag undersøgelsen ”Den sociale indsats for børn og unge i Grønland”, gennemført af SFI, Det nationale center for Velfærd, 2011, finansieret af Villum Fonden ”at det er tankevækkende, at der ikke er meget støtte til dem, der arbejder med anbragte børn og unge” Det hedder endvidere samme sted: ”Der mangler både uddannelse af de folk, der skal anbringe børnene, og af de folk, der skal have børnene anbragt. Hvis man skulle lave nye projekter, er det et område, jeg ville pege på”.

Og her er der en vigtig projektforudsætning: grønlænderne skal ende med selv at have de nødvendige kompetencer, og projektet skal have et tidsomfang, hvor man sikrer, at de formelle og reelle kompetencer er etableret, så man først trækker sig ud, når dette er en realitet. Det forventes at kunne realiseres på ca. 5 år. At tænke grønlænderne ind, som planen er her, er nyt ift. tidligere indsatser på området.

To gange har man i Grønland forsøgt at starte en sikret institution, den ene gang i Sisimiut og den anden gang i Kangerlussuaq. Der er ikke lykkedes på grund af manglende kvalificeret arbejdskraft, herunder ledelse. Udsatte og truede børn bliver således sendt til Danmark på opholdsteder her, og der er i Grønland fortsat en massiv venteliste for børn og unge, der venter på et behandlingstilbud. Det rejser nye problemer, når grønlandske børn anbringes i Danmark, fordi det, de indlærer der, er dansk kultur og danske normer, som giver dem problemer, når de hjemsendes. Det vil være så langt bedre at undgå en fornyet integrationsproces, når de kommer hjem til Grønland igen.

Projektet ønsker at bidrage til at uddanne grønlænderne til selv at kunne løse deres sociale problemer med udsatte børn og unge. Det skal ske ved at lave et opholdssted i Kangerlussuaq, hvor grønlænderne i 5 år oplæres i det relevante socialpædagogiske arbejde, i pædagogikken – helt konkret ved at arbejde. Projektet ønsker at holde børnene i deres nærområde, så de fortsat er i den kultur, de skal være en del af efter anbringelsen.

På individplan får de grønlandske medarbejdere tilført kompetencer, så de fremover kan løse socialpædagogiske opgaver. Og grønlændernes sprog og kultur er en helt afgørende del af projektet for at få det til at lykkes. Mange af de ”dårligt” fungerende og udsatte børn kan ikke tilstrækkeligt dansk. Det, der er nyt i projektet, er, at grønlænderne er tænkt ind det som en helt afgørende ressource, der netop skal få det til at lykkes.

Formålet med anbringelsen er at ændre den unges livssituation ved en forebyggende indsats, der giver massiv støtte til at ændre egen livssituation. En del af formålet er også i projektet at udvikle modeller for et forpligtende partnerskab og samarbejde mellem offentlige og private aktører i feltet, en model som kan videreføres, når projektperioden er udløbet, og som kan professionalisere indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland.

3. Baggrund

Der er nu i Grønland et politisk fokus på udsatte grønlandske børn. Bl.a. pga. meget omfattende ventetider for anbringelse og udredning. Der er én fælles visitation for anbringelser af børn og unge i hele Grønland og ifølge Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, der har ansvaret for den fælles visitation, er der aktuelt 30 børn på venteliste, og der mangler akut pladser. Departementet er selv i overvejelse om at lave en akut institution. De institutioner, der findes, er fyldt op. Og de eksisterende institutioner laver ikke behandlingsarbejde. Så der er et stort udækket behov. Der er netop søgt en forstander til en sikret institution, men det har ikke været muligt at finde kvalificeret ansøger. Ifølge den research, Kanonen har foretaget i Kangerlussuaq, er der tale om institutioner, hvor der sker opbevaring, ikke behandling, fordi de kompetencer, der skal være til stede for at gennemføre behandlingen ikke er til stede. Dette bekræftes af Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling og den nævnte SFI-rapport. Og de børn, der har behovet, er for dårligt fungerende til den normering, der er på institutionerne. Det er overvejende drenge, der er anbragt. Det vurderes, at der er et stort udækket behov ift. piger.

Fonden Kanonen, et specialpædagogisk opholdssted med 10 års erfaring har et koncept for behandling, der kan iværksættes fra den dag, det besluttes. Platformen er der, det etiske grundlag er der, og de uddannede medarbejdere er der, og det er viljen til at rykke ud og lave et nyt grønlandsk opholdsted også. Kanonen har en gennemprøvet praksis, der virker, og som har opnået flotte og dokumenterede resultater.

Så tanken er hjælp til selvhjælp. Og at de unge kan få et tilbud der, hvor de er født og der, hvor de måske skal være voksne. Det vil være en relevant og udfordrende opgave for Kanonen at bidrage til at uddanne de grønlændere, der tilknyttes projektet.

4. Projektets målgruppe

Målgruppen består af børn og unge i alderen 10-18 år. Begge køn er aktuelle. I målgruppen er der børn og unge med alkoholskader, incestofre, depressionsramte, misbrugsramte. Målgruppen vil være omsorgssvigtede børn og unge, der måske nu kommer fra institutioner i Grønland, hvor de ikke kan rummes, måske fordi de er personfarlige eller på anden måde truende overfor sig selv eller andre. Eller som ikke har fået det behandlingstilbud, de har brug for. Det kan være kriminalitetstruede, voldelige. I den research, Kanonen har foretaget, er det oplyst, at for mange af de børn og unge, der får et tilbud, som er opbevaring og ikke behandlingstilbud, er alt for dårligt fungerende til at kunne være i de tilbud, der er mulige. Der er et meget stort fokus på, at problemet især handler om, at de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre behandling ikke er til stede. Børnene og de unge er også oftest for dårligt fungerende til den normering, som forefindes, fordi de ressourcer og kompetencer, der er påkrævet ikke forefindes. Det er overvejende drenge, der er anbragt, og der mangler således i høj grad et tilbud til piger.

Målgruppen for projektet er 10 personer i alt.

Kanonen har egen intern skole, der fungerer efter Folkeskoleloven. Kanonen opnår overordentligt positive og dokumenterede resultater med sin indsats. Kanonens personale og ledelse er dybt engageret i at få de unge i gang med et liv, hvor de tager ansvar og deltager i samfundet og får uddannelse og arbejde. Kanonen er således en seriøs og effektiv aktør på det socialpædagogiske område, hvor socialt udsatte og vanskeligt stillede unge kan få hjælp til nye livsmuligheder. Kanonen råder over et erfarent og kompetent personale. I alt er der 60 fastansatte og 40 tilkaldevikarer. Tilsynsførende myndighed er Favrskov kommune. Kanonen er juridisk organiseret som en non-profit-fond.

5. Projektets konkrete mål

Der er 3 overordnede mål, der skal nås:

A. børn og unge i Grønland skal have mulighed for en professionel anbringelse i deres nærmiljø,

B. de grønlændere, der ansættes i projektet skal uddannes både formelt og konkret via samarbejdet med de danske medarbejdere, som ansættes i projektet,

C. opholdsstedet skal eksistere i 5 år med bemanding med både danskere og grønlændere. Efter denne periode er forventningen, at grønlænderne selv kan drive stedet professionelt. Stedet skal drives, så der sker en konsolidering i de 5 år, så der er en velfungerende institution, når Kanonens personale trækkes ud. Hvad der måtte være af økonomi i projektet, forbliver således i projektet, så stedet har noget at stå imod med, når danskerne har trukket sig ud. Det nye opholdssted organiseres som en selvstændig juridisk enhed, der økonomisk er adskilt fra Kanonen, så det alene er Kanonens viden, kompetencer og ekspertise, der indgår i projektet.

Det konkrete mål er således, at projektet er selvkørende efter 5 år. Så er de faglige kompetencer udviklet, metoderne er på plads, og der er udviklet velfungerende rutiner, og der er opbygget professionel erfaring med indsatsen, som kan holde. Og de grønlandske medarbejdere har gennemført den kompetencegivende akademiuddannelse som ungdomspædagog, normeret til et års studenterårsværk. De børn og unge, der har været anbragt, har fået den hjælp på det niveau, der er behov for og er hjulpet videre til et almindeligt velfungerende liv. Der skal være fokus på etablering af et nyt liv for den unge, der fungerer efter, at anbringelsen er afsluttet, så den unge har et reelt alternativ, der kan bidrage til at sikre forbedrede chancer for et stabilt og selvforsørgende liv.

De anbragte børn og unge kan være i tilbuddet i op til 2 år og helst indtil, de har bestået 9. klasses afgangseksamen (fase 1). Herefter følger en effektiv efterværnsperiode (fase 2). Projektet vil være følsomt i forhold til behovet – også i forhold til alder i målgruppen. Projektet vil blive organiseret i 2 afdelinger. Fordelen ved at have 2 afdelinger er netop, at det giver mulighed for at differentiere i alder og konkret tilbud i forhold til de problemstillinger, børnene og de unge har.

På kort sigt er det konkrete mål, 1)100 % af de unge anbringes i andre rammer i en specialpædagogisk foranstaltning med andre anbragte børn og unge. Desuden at der for 100 % af de unge sker det, at cirklen brydes, og at de unge forbliver i foranstaltningen i den aftalte periode, dvs. at projektet formår at fastholde, at den negative cirkel er brudt. Dette er opnået efter ca. 12 måneders anbringelse 2) at der for 100 % af de unge efter anbringelsen er etableret et liv med job, skole, fritidsaktiviteter, der også fungerer og er der efter anbringelsen. Dette er opnået efter ca. 12 måneder 3) Efterværn i samarbejde med hjemkommunen er etableret og fungerer fuldt ud, når barnet/den unge er parat til hjemsendelse. Mål og justeringer foregår i et samarbejde mellem opholdsstedet og hjemkommunen og øvrige relevante parter. Efterværnet er parat og etableret efter 12 måneder. 4) De pågældendes familier og/ eller plejefamilier er inddraget i det omfang, det er muligt, og der er etableret et individuelt arbejde ind i familien, hvis det overhovedet er muligt. Forældrene får evt. hjælp til at fungere som forældre i form af samtaler og observation. Familierne er styrket, så de kan spille en mere aktiv og understøttende rolle i forhold til barnet/den unge. Familiernes fremskridt kan måles konkret på deres evne til at støtte barnet/den ungeunge i at fastholde den nye praksis. Målet er nået efter 12 måneder. På længere sigt er 80 % af de anbragte helt ude af fare for et liv i social udsathed med f.eks. mistrivsel, svære sociale problemer, vold, selvskadelig adfærd og misbrug. Udviklingen belyses ved gennemførte interviews med de anbragte børn og unge og evt. familiemedlemmer midtvejs i forløbet og ved projektets afslutning.

Ved projektets afslutning er målet, at der er udviklet dels en konkret pædagogisk praksis, der virker og er tilpasset de grønlandske forhold, og som kan formidles, så den kan bruges af andre, dels en model for et virkningsfuldt efterværn. Desuden at målgruppen klarer sig langt bedre, end den ellers ville have gjort i forhold til de problemstillinger, der gjorde, at de blev anbragt, og at de har fået et nyt socialt ståsted, der en integreret del af det grønlandske samfund: At give en ny chance i livet, så man kan blive i egen kultur og de normer, der gælder der. Formålet er et blive selvhjulpen: at kunne klare sig i det grønlandske samfund, formentlig via efterværn efter udslusning. Det vil sige: hvis alderen er til det: at kunne bo selv, hvilket muliggøres af, at det forsøges sikret, at der er en base, man kan komme ud til efter anbringelsen.

I forhold til den del af personalet, der er grønlændere, er planen, at de får et uddannelsestilbud og dermed de kompetencer, som ikke aktuelt eksisterer i Grønland i tilstrækkeligt omfang. Dvs. at de får kompetencer til at arbejde med de dårligst fungerende børn og unge. De får teoretisk ballast via en uddannelse til ungdomspædagog (60 ECTS-point, særskilt bilag under udarbejdelse). Uddannelsen planlægges til at foregå over 3 år. Denne uddannelse vil foregå i Grønland i et særligt tilrettelagt forløb, da det vurderes til at være det sikreste i forhold til at opnå den ønskede effekt, nemlig at de medarbejdere, der tilknyttes projektet, gennemfører uddannelsen. Den konkrete praksis beskrives i nævnte bilag. I forbindelse med den daglige praksis i arbejdet vil der opnås sikkerhed i relationspædagogik, konsekvenspædagogik og den narrative tilgang til det socialpædagogiske arbejde, ligesom der vil bliver arbejdet med samtaleteknik. Det teoretiske arbejde på uddannelsen vil således komme til at hænge tæt sammen med den praksis, der hele tiden trænes via arbejdet på opholdsstedet, jf. nævnt bilag om uddannelsen for det grønlandske personale. I overskriftsform vil der på uddannelsen blive arbejdet med 1. pædagogisk praksis, 2. pædagogisk sociologi, 3. pædagogisk psykologi, 4. pædagogisk antropologi, 5.specialeforløb – pædagogisk udviklingsarbejde samt et afgangsprojekt.

For Kanonens personale er der også en stor mulig effekt: nemlig at være med til at opbygge et behandlingstilbud i et andet land med en anden kultur og et andet sprog. Noget af det pædagogiske arbejde i Grønland vil være mere ekstremt, og dermed vil den erfaring, der kan bringes med hjem til det socialpædagogiske arbejde i Danmark også  være af en karakter, der udvikler det danske personale og tilfører nye nuancer i pædagogikken. Et forhold, som også vil åbne for nye muligheder i det pædagogiske arbejde er at gå fra ”Det plejer vi, for det virker” til ”Her bliver vi simpelthen nødt til at tænke nyt”, fordi rammerne for arbejdet er meget forskelligt fra arbejdet i Danmark. Der er tro på, at arbejdet med flere ekstremer vil højne det socialpædagogiske arbejde i Danmark.

7. Hvordan nås resultaterne? (Projektets forandringsteori)

Resultaterne nås ud fra følgende forandringsteori: aktiviteterne er en anbringelse på ca. 2 år på det nyetablerede socialpædagogiske opholdsted(fase 1). En anbringelse, der følges helt til dørs via et effektivt efterværn(fase 2). Metodisk arbejdes der med konsekvenspædagogik med inddragelse af andre relevante elementer fra f.eks. metoderne MST og MultifunC. Kort metodebilag om disse 2 metoder er under udarbejdelse. Der arbejdes med pædagogisk strukturerede rammer. Mere konkret er aktiviteterne pædagogisk observation og afklaring, skoleniveauafklaring, inddragelse af familie og netværk og frivillige. Der arbejdes, hvor det er muligt intensivt med familiens udvikling med henblik på sikring i forhold til senere hjemgivelse, fokus på den anbragte og familiens kulturelle baggrund og værdier, udredning i forhold til. fremtidsperspektiverne: fortsat anbringelse, socialicering/resocialisering i nærmiljøet i tæt samarbejde med hjemkommunen.  Der er sikret relevant skolegang – enten i form af, at der oprettes et internt skoletilbud, eller der sikres samarbejde med eksisterende skole. Der sikres et højt niveau i hjemkommunen i forhold til samarbejde, fokusering og måludarbejdelse, justering og opfølgning. Alt omkring den unge forsøges sikret, dvs. at der ikke bliver hjemgivet, før alt er etableret, hvilket betyder, at der er en tilværelse at komme tilbage til: et fulltime-liv, der udgør et reelt alternativ til den tidligere livsførelse.

Der er i anbringelsen en omfattende grad af struktur, ro og orden i form af dagsstruktur, der virker ned på mikroniveau. Arbejdet med at kunne indgå i strukturen er en forudsætning for de næste skridt: nemlig relationsarbejdet og arbejdet med de sociale færdigheder, der igen er en nødvendig del af forberedelsen til senere skoledeltagelse og eller arbejde efter anbringelsen. De ressourcer, der kræves ifm. aktiviteterne er: et stærkt beredskab til det nødvendige relationsarbejde, en dokumenteret virkningsfuld pædagogisk praksis, en lang erfaring med at agere ”som samfundet”, dvs. at træningen i normer, der gælder ”udenfor”, fungerer i praksis. De konsekvenser, der vil blive sat op af samfundet udenfor, sættes også op her, så samfundets normer afspejles. Et vigtigt element er, at man ikke kan have en opførsel, der kvalificerer til at blive ”smidt ud” af projektet, og man kan på den måde ikke blive for ”svær” at håndtere. Tilbuddet tilpasses ’blot’ de konkrete udfordringer. Der er således et stærkt fokus på relationsarbejdet og årsagssammenhænge. En del af pædagogikken er ”ikke at dømme”. Der er en konstant refleksion over utilsigtede handlinger og over egne handlinger og ståsteder, hvor den unge er på virkelig hårdt arbejde, fordi der holdes fast i refleksionen, og der arbejdes i dybden, hvilket kan lade sig gøre, fordi det er et erfaringstungt personale, der ansættes i projektet. Der tilknyttes evt. frivillige, der kan indgå som positive rollemodeller.

Aktiviteterne fordrer særdeles erfaringstunge og kompetente medarbejdere, der mestrer konflikthåndtering, et effektivt refleksionsarbejde, konsekvens, kontinuitet, mod og handlekraft. Årsags-virkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i projektet er, at den unge tilegner sig normer/værdier, der gælder i samfundet, herunder sociale og faglige færdigheder og forudsætninger, der betyder, at man senere kan klare deltagelse i et uddannelsesforløb eller et arbejde. En anden nødvendig ressource i arbejdet er, at Kanonen ”tør” at stå der, også når der evt. er optræk til vold og ballade. Alle medarbejdere er meget kompetente til konflikthåndtering og har omfattende erfaring på området og vil kunne matche evt. voldelige.

Begrundelsen for de valgte aktiviteter er, at de bidrager til at understøtte den nødvendige forandring, der skal ske, for at de langsigtede mål kan nås: at der etableres et reelt alternativ til det nuværende liv, ved at man kan klare sig, at man kender, respekterer og accepterer værdier og normer i samfundet og kan begå sig. En yderligere begrundelse for aktiviteterne er, at det opnås, at det metodiske arbejde udvikles, og at der udvikles en virksom model for, hvordan de forskellige aktører arbejder sammen, så det giver resultater.

Projektets virkninger vil være, at der er ydet social beskyttelse, at der er arbejdet forebyggende, så det f.eks. bliver langt mindre attraktivt at være del af f.eks. kriminalitet, vold og stofmisbrug. At der er givet effektiv støtte til skole/uddannelse. Man holder den unge væk fra grupper, hvor uhensigtsmæssige aktiviteter er omdrejningspunktet. Kort beskrevet handler det om at give den et reelt alternativ i form af et andet liv. De aktiviteter, projektet ønsker at arbejde med, understøttes af Kanonens egne erfaringer på området samt forskning på hhv. Socialforskningsinstituttet og Kriminologisk Institut, Københavns Universitet. Forskning viser bl.a. klart, at en vej at gå er 1. at arbejde med at få de truede børn og unge ind i nye fællesskaber, 2. at give et andet og nyt sæt værdier, så incitamentet til at indgå uhensigtsmæssigt forsvinder, 3. at arbejde med, at de bliver interesseret i samfundet, 4. at de får nye rollemodeller(f.eks. mønsterbrydere, der er kommet ud af kriminalitet eller stofmisbrug) og derved sørge for, at et uhensigtsmæssigt miljø ikke bliver attraktivt. Der skal etableres et reelt alternativ, der ikke er præget af social nød.

8. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering

Der følges op på, om resultaterne bliver nået gennem Kanonens interne enhed, der arbejder med kvalitetssikring og udvikling, og som løbende overvåger kvaliteten og resultaterne af de indsatser, der gennemføres på Kanonen. Organisationen arbejder professionelt med dokumentation af arbejdet og forløbsbeskrivelserne for den pædagogiske indsats og har en dokumenteret høj standard på området, og der er således effektmåling på samtlige ’pladser’ og stort fokus på og viden om, hvad der virker for hvem og under hvilke forhold. Det sker bl.a. via kontakt til psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, ligesom organisationen medvirker og er aktiv i projekt ’Hvad virker’, CAKU, Center for akkreditering og kvalitetsudvikling. Organisationen har der ud over et erhvervs Phd-projekt, hvor en Phd-studerende er ansat i perioden dec. 2010 – dec. 2013. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt om anbragte børn og unges udvikling af sociale kompetencer i aktionen med de ansatte, der som målsætning har at bidrage til udvikling af måder, hvorpå analytiske indsigter i kommunikationsstrategier kan bidrage til interaktion i praksisfeltet og dermed til kompetenceudvikling af den socialpædagogiske indsats i DK. Omdrejningspunktet er at fremme udsatte børn og unges mulighed for tilknytning til det ordinære uddannelsessystem og det danske samfund. Der monitoreres således på mange niveauer med henblik på at justere/korrigere indsatsen på Kanonen. Og alle disse indsatser vil også blive det nye opholdssted til del som en del af den anvendte metode. Organisationen har således dokumenteret og omfattende erfaring med og interesse i dokumentationsarbejde. Og denne arbejdsform og metode vil blive en del af praksis i projektet i Grønland. Projektets resultater vil desuden løbende blive dokumenteret professionelt af ekstern evaluator i hele processen, så evalueringen også undervejs giver input til justeringer, refleksioner og nytænkninger.

9. Organisering og organisatoriske forudsætninger

Projektet organiseres med en fælles leder for de 2 afdelinger. Lederen bor i Grønland og kan ikke komme til Danmark i det første halve år af projektets levetid. De danske medarbejdere arbejder efter det planlagte 4 uger i Grønland og er derefter hjemme i Danmark i 4 uger. Medarbejderen binder sig til at være i projektet minimum 1-1½ år, så der sikres kontinuitet. Der planlægges med, at der er 10 danske medarbejdere plus en dansk leder plus 6-7 grønlandske medarbejdere.  Der arbejdes 352 timer på 16 døgn på 4 uger. De resterende døgn har medarbejderne fri, dog således, at de skal træde til, såfremt der er behov for det. Der etableres boliger for de danskere, der ansættes i projektet.

Det vurderes at være en krævende opgave at finde kvalificeret grønlandsk personale. Dette bygger på dels den research, Kanonen selv har gennemført ved møder med bl.a. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling og dels rapporten ”Den sociale Indsats for børn og unge i Grønland, 2011, gennemført af Det nationale Forskningscenter for velfærd. Men det vurderes også til at være en opgave, der kan løses.

Det vurderes ligeledes at være en udfordring at få udpeget de mest kvalificerede medarbejdere fra Kanonen, der skal sikre, at opgaven løses mest muligt professionelt. Der vil blive lagt vægt på en grundig proces for udpegningen og afklaringen af, hvem, der skal deltage i opgaveløsningen. Evt. vil der blive anvendt ekstern konsulent ifm. udpegningsopgaven. Og det vil blive sikret, at der anvendes tilstrækkeligt med ressourcer på denne vigtige del af opgaven.

En meget stor fordel i forbindelse med opstart af projektet er, at Kanonen er en stor arbejdsplads med ca. 100 medarbejdere, og det betyder, at der under alle omstændigheder er back-up på alle funktioner og dermed stor forsyningssikkerhed i projektet.

Såfremt der ved projektets afslutning er oparbejdet et overskud, vil dette overskud blive overført til starten af en ny selvstændig fond mhp. at realisere målsætningen om, at det kan blive et blivende tilbud i Grønland, der sikrer, at der fortsat er en bedre og mere moderne social indsats, når Kanonen har trukket sig ud efter 5 år.

Projektets organisationsstruktur er, at det er en selvstændig juridisk enhed. Projektet etableres med en bestyrelse – Kanonens nuværende bestyrelse samt 2 nye bestyrelsesmedlemmer med Grønlandskendskab, evt. repræsentation fra de involverede kommuner i Grønland og/ eller Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling.

Såfremt det skønnes relevant, kan andre aktører i projektet få plads i bestyrelsen. Projektet følger Kanonens organisering i øvrigt: dvs. i afdelinger, så den unge kan blive anbragt mest muligt optimalt i den afdeling, der er relevant. Her vil der konkret blive tale om 2 afdelinger. Normeringen vil blive således, at der er 3 medarbejdere pr. ung i døgnet.

Projektleders rolle er at have ansvar for at sikre, at projektet gennemføres succesfuldt og som beskrevet ovenfor. Endvidere at sikre, at der i hele projektperioden er et effektivt samarbejde med de relevante parter. Kommunen bidrager ved den løbende opfølgning samt ved justeringer af handleplaner. Kommunen følger endvidere arbejdet, der sker i familierne, og der sikres organisatoriske rammer for dette arbejde. I efterværnsperioden, fase 2 er der et meget tæt samarbejde mellem Kanonen og kommunen til sikring af, at det, der er opnået, sikres. Der lægges meget stor vægt på læringsperspektivet, så de kompetencer, der er hos de forskellige aktører, kommer optimalt i spil. Der vil blive etableret ekstern supervision i projektet. Ansøger har omfattende erfaring med etablering og gennemførelse af udviklingsprojekter og med at drive sociale indsatser på et dokumenteret kvalificeret niveau: Kanonen har stået for og drevet et betydeligt antal omfattende udviklingsprojekter.

10. Forankring af projekt

Det er en del af projektet og dets organisering, at projektet først er slut, når det er forankret og sikret, at det kan videreføres i grønlandsk regi. Og dette forventes at kunne gennemføres indenfor den planlagte tidshorisont.

11. Hvad er det værdifulde nye i projektet?

Nyhedsværdien består i at:

1) udvikle og sikre kvalitet og kontinuitet i anbringelsesarbejdet for børn og unge socialt udsatte i Grønland ved at arbejde på en ny måde: metodisk, organiseringsmæssigt og samarbejdsmæssigt

2) projektet ønsker ikke at ”belære” grønlænderne, men at bidrage til at udvikle det socialpædagogiske arbejde i Grønland på en respektfuld måde

3) grønlandske traditioner og identitet inddrages som en selvfølge

4) der ansættes grønlandske medarbejdere, der som en del af deres arbejdsforhold får en kompetencegivende uddannelse, som vil bidrage til, at de som enkeltpersoner får øget deres kompetenceniveau, men også til at forøge kompetenceniveauet på det socialpædagogiske område i Grønland, jf. det klart fremførte behov herfor i den tidligere omtalte SFI-rapport ”Den sociale indsats for børn og Unge”, der påpeger, at ”Det mest påfaldende er, at der ikke er mange aktiviteter til uddannelse af personale…En stor del af personalet indenfor det sociale område har kun en begrænset uddannelse og har et behov for at modtage undervisning indenfor deres område… mange har ikke nogen formel uddannelse.” Rapporten sammenfatter konkluderende, at der mangler undervisning til dem, der arbejder med anbragte børn. Og videre hedder det i resumé af rapporten: ”Ønsker man en mere uddybet viden, er det relevant at se på, hvilke indsatser, der ikke findes. Der er for eksempel ikke mange indsatser i forhold til efteruddannelse af personale indenfor det sociale område, ligesom der ikke er mange indsatser i forhold til uddannelse af personer, der udfører familiepleje. Det sidste er tankevækkende i og med, at der efterhånden er mellem 8-10 % af de grønlandske børn, der er anbragt udenfor hjemmet.”

5) I projektet medtænkes den grønlandske kultur og normer. Projektets opgave er at tilpasse sig den grønlandske kultur, så det kan give effekt i Grønland og ikke omvendt

6) Kanonen er en privat organisation, der ønsker at bidrage med sine erfaringer

7) At en organisation som Kanonen, der har så meget faglig og pædagogisk erfaring i forhold til den målgruppe, der skal arbejdes med, tager til Grønland i stedet for at børnene og de unge kommer til Danmark

8) Kanonen har et meget stort bagland at trække på. Der er en platform, der giver en forsyningssikkerhed via det, at man med relativt kort varsel kan trække på et langt større personale end dem, der ansættes i projektet, såfremt det skulle blive nødvendigt

9) Projektet oprettes med henblik på at blive lukket ned, når opgaven er løst: nemlig at de kompetencer, der er nødvendige, er til stede, så stedet kan blive ’blivende’

10) Efterværnet er en del af anbringelsen

11) Tidsplan

Projektstart: januar 2013

Den endelige godkendelse af det nye opholdssted er ikke færdigbehandlet, men der er givet mundtligt tilsagn om, at det er en formalitet. At godkendelse ikke foreligger på nuværende tidspunkt skyldes sygdom hos den grønlandske sagsbehandler, der har opgaven. Godkendelse forventes at foreligge snarest.

Projektafslutning: januar 2018