Kort om vores pædagogik

Orpigaq arbejder kort fortalt:

  • Kognitivt
  • Narrativt
  • Med faste strukturer og rammer
  • Med positive og negative konsekvenser
  • Med relationspædagogik, der spiller en afgørende rolle i behandlingsarbejdet

Kognitiv tilgang

I den kognitive tilgang er man optaget af, hvordan tanker, følelser og handlinger påvirker hinanden.

Kognitiv metode tager udgangspunkt i nutiden og problemer, man oplever lige nu. Gennem arbejde med den unges tankemønstre og adfærd søges det at ændre på disse, hvor de er uhensigtsmæssige.

I kognitiv metode er man som professionel ofte aktiv og anvisende i forhold til, hvad der vil være godt for den unge, eksempelvis at arbejde med at øve sig på, hvad man skal gøre for at modgå problemer.

Narrativ tilgang

Her arbejder man med at udfolde den unges levede liv og de fortællinger og identitetskonklusioner, det har givet anledning til. I det narrative arbejde er man optaget af at skabe mulighed for flere og måske anderledes fortællinger om ens oplevelser, der kan give anledning til nye handlemuligheder fremadrettet i livet. I narrativ metode er man mere tilbageholdende med sine egne ideer om, hvad der vil være nyttigt for den unge, og i stedet optaget af at holde den unges erfaringer, færdigheder og intentioner i fokus og gennem det gøre det muligt, at den unge finder egne veje at gå, hvor der er forstærket fokus på de ressourcer, den unge har, men som den unge måske slet ikke har øje for.

Narrativ praksis har fokus på dominerende fortællinger i menneskers liv. De fortællinger en person fortæller om sig selv og andre, har effekt på personens identitet, relationer og mulige handlinger. Narrative samtaler fokuserer også på de problemer, som mennesker oplever. Fokus er ikke på problemernes årsager, men på deres historie og på deres effekter, så de unge gradvist kan komme i bedre kontakt med værdierne i eget liv som ballast til at tage hånd om eget liv. Det handler om at skabe meningsfuldhed i børnenes og de unges liv, at styrke deres fortællinger om eget værd, egne styrker, egne initiativer, færdigheder og handlinger, så de kan tage større ansvar for sit eget liv.

Faste strukturer og rammer

Der er i anbringelsen en omfattende grad af struktur, ro og orden i form af dagsstruktur, der virker ned på mikroniveau. Arbejdet med at kunne indgå i strukturen er en forudsætning for de næste skridt: nemlig relationsarbejdet og arbejdet med de sociale færdigheder, der igen er en nødvendig del af forberedelsen til senere skoledeltagelse og eller arbejde efter anbringelsen.